M U S

 

 

Mus tilhører den største gruppe pattedyr, som er Rodentia, der tæller halvdelen af alle pattedyrsarter, nemlig gnaverne, herunder rotte- og musefamilien. Alle disse gnavere har samme kropsbygning, men kroppens, ørenes, halens og poternes størrelse er forskellige fra art til art.

De har tilpasset sig til næsten alle levesteder fra marker til skove, ørkner og byer, så der nu findes mus over hele verden undtagen på Nord- og Sydpolen. 

Mus og mennesker har levet sammen i ca. 8.000 år, men først for 4000 år siden begyndte mennesket at holde mus. I det gamle Egypten, Grækenland og Kina betød de lykke og blev derfor holdt i bure i templer eller i husene. Udover at give lykke mente man også, at de kunne forudsige fremtiden, og så blev hvide mus betragtet som hellige.

På nuværende tidspunkt har mus dog været avlet i over 300 år, så den selektive avl har gjort, at hvid bare er en af over 7.500 farvevarianter, der holdes som kæledyr. Det er bl.a. tofarvet, chokoladebrun, blå, champagne og grå. Mus bliver også opdrættet som foderdyr og forsøgsdyr. 

På trods af deres førnævnte popularitet i bl.a. det antikke Grækenland, var mus ikke lige velsete alle steder. I de tidligste civilisationer gjorde man vildkatte tamme og holdt dem til at fange mus. Man mener, det var fønikerne, for 3.000 år siden, der bragte den første tamkat til Europa på et handelsskib omkring år 900 f.Kr. Kattene kom sikkert med på skibene for at fange mus og rotter ombord. Romerne bragte kattene ud til alle dele af deres rige, bl.a. Tyskland og England.

Musenes værste fjende er dog, som hos stort set alle andre dyr, mennesker. På grund af deres tendens til at tisse og lave afføring i vores eller vores husdyrs mad, har mennesket ført krig med musene, lige så længe vi har levet sammen. Mus er ikke så nemme at komme af med, med fælder, da de kan lære at spise lokkemaden, uden at udløse fælden. 

Selvom mus i dag stadig kan være en plage i køkkenskabene, er de blevet et populært kæledyr, faktisk så populært, at den første museforening, The National Mouse Club, blev etableret 1895.

Dette var lidt over 100 år efter at dværgmusen første gang blev opdaget i 1767. Den blev opdaget af Gilbert White i Hampshire i det sydlige England.

Dværgmusens latinske navn Micromys Minutus betyder ”den mindste lille mus”

Husmusens videnskabelige navn er: Mus Musculus. Ordet mus er afledt af ordet for ”tyv” på sanskrit, der er et gammelt indisk sprog. Musculus er latinsk og betyder ”lille mus”.

 

 

Startside

Mus eller ej?

Dværgmus

Andre mus

Musens historie

Musens hjem

Musens foder

Avl af mus

Sygdomme

Mine andre dyr

Galleri

Musebøger

Links

 

 

 

Opdateret:

 05-01-2008 19:35