REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

DEN 8. JUNI 2000 KL. 19.30 I BEBOERRUMMET

 

Deltagere Annemette, Jan, Leon, Janus, Peter og Charlotte

Afbud Ingen

Dagsorden

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Gårdlaug
  3. Godkendelse af referat fra d. 15.5.
  4. Meddelelser
  5. Opfølgning af opgaver
  6. Evaluering og opfølgning af arbejdsdag og ekstraordinær generalforsamling.
  7. R98 nøgleskab
  8. Postkasser
  9. Regninger
  10. Evt.

_______________________________________________________________________

Referat

  1. Dagsorden blev godkendt med en bemærkning om, at Johs fra gårdlauget skal indkaldes til vores møder samtidigt med at dagsordenen uddeles.
  2. Bestyrelsen synes ikke der sker ret meget i gårdlauget, f.eks. er muren ind til gravpladsen stadig ikke blevet malet, der er ikke gjort noget ved løse brosten ved porten i muren til Møllegade, problemet med låsen i muren til Møllegade, sand ved petanquebane, manglende fordeling af cykelstativer. Det er vi utilfredse med og vil derfor invitere både Johs, Vibe og Michael til vores næste bestyrelsesmøde.
  3. Referatet blev godkendt.
  4. Bjarne Johnsen (BJ) vil gerne have en kopi af tilbudet fra maler Tommy Lindal. Fremover skal BJ have en kopi af alle de tilbud vi accepterer.
    Jan har tændt for varmen, idet flere beboere synes, det blev for koldt igen. Når der lukkes for varmen skal man stille radiatorerne på 5 af hensyn til fjedrene.
    Erhvervslejesagen er endnu ikke afsluttet, idet BJ mangler oplysninger fra Dion Brunum. BJ har henvendt sig ti revisoren for at få bragt uoverensstemmelser i orden.
    Dyrehandlens vvs er i orden.
    Der har endnu engang stået vand i cykelkælderen. Jan kontakter Peter Jacobsen for at få suget kloakafløb lige udenfor cykelkælderen.
    Restaurantens lejekontrakt mangler stadig - Annemette rykker BJ for den.
  5. Vi skal have Leons navn på referatet af generalforsamlingen - det sørger Leon og Charlotte for.
    Det er i orden med BJ, at erhvervslejerne henvender sig til ham i almindelig arbejdstid i stedet for til bestyrelsen - Annemette taler med erhvervslejerne om det.
    Vi fik ikke fordelt kontakten til maleren; det bliver Peters opgave.
    Leon har sendt frister til folk, der ikke har rigtige/pæne dørskilte.
    Peter rykker elektriker for stærkstrøm i 58 th og kontakt i beboerrum.
    Jan afslutter malersag i 58C st.t.h. ved at tilbyde, at foreningen betaler for malingen, hvis beboeren selv maler.
    Jan finder frem til et vinduesfirma, der kan gøre noget ved de utætte vinduer i 58B 1. Er der andre beboere, der har problemer med utætte vinduer?
    Peter og Charlotte ser på tæpper til beboerrum.
    Peter laver opslag om aflåste loftsrum, der ikke tilhører nogen. De skal tømmes over sommeren og udloddes til beboere, der måtte ønske et ekstra loftsrum.
    Charlotte ser på loftsrumfordelingen i baghuset, således at der som udgangspunkt er et til hver bolig, og de resterende kan udloddes blandt interesserede. Tørrerum for enderne er fællesrum og må ikke aflåses.
    Nogle branddøre i baghuset lukker ikke automatisk - Janus kontakter PWJ.
    Peter sætter udskiftningen af 7 utætte loftsvinduer i gang.
    Jan og Leon køber reoler til A4 mapper i bestyrelsens loftsrum.
    Leon producerer en opsamlingsinfo - deadline for indlæg er d. 29.6.
    Janus skal have Thomas’ GH-nøgle.
    Peter har fået kort over tag, som Kbhs. Tagenterprise skal have.
    BJ skal sende materiale fra Claus Dam vedr. forslag til facaderenovering. Når det modtages, sender Peter det rundt sammen med tilbud fra PWJ. Sammen med BJ skal der forhandles med erhvervslejerne om udseendet i et samlet koncept. Leon får tilbud fra Skiltekompagniet. Facaderenoveringen sættes i gang så hurtigt, vi har opnået enighed med erhvervslejere og håndværkere.
    Bent Christensen har malet porten igen igen - TAK. Annemette taler med BJ om grafittiabonnement efter facaderenoveringen.
  6. Leon og Charlotte får lavet referatet af den ekstraordinære generalforsamling færdigt.
    Annemette laver en skrivelse vedrørende den eksterne venteliste.
    Annemette har talt med BJ om kaminsagen, og der skulle ikke være nogle problemer, lige meget hvad der besluttes. Janus undersøger dog forsikringsforholdene en ekstra gang.
    Personsag blev behandlet vedr. varmeapparatrørføring. Janus og Annemette afslutter den.
  7. BJ har fået en skrivelse fra R98 vedr. opsigelse af den hidtidige nøgleaftale. Måske skal vi have en speciel nøgleboks. Annemette undersøger sagen.
  8. Postvæsnet tilbyder gratis postkasser i opgangene. Leon laver kopier af artikel til bestyrelsen.
  9. Diverse regninger blev underskrevet.
  10. Intet under evt.

 

Næste møde i beboerrummet den 16. 8. kl. 19.30 - ??

Leon sørger for kaffe / kage.

Bestyrelsesmiddag med vedhæng hos Peter d. 19.8. kl. 18.30.

 

 

For referatet Charlotte Bunch