Referat af bestyrelsesmøde d. 8. januar 2003

 

 

Ad 1                      Dagsorden godkendt

 

Ad 2                       Intet nyt fra Gårdlauget

 

Ad 3                      Referat godkendt

 

Ad 4                      Opfølgning på opgaver:

Vi skal snart have en afklaring på problematikken omkring graffiti-rens

                      Lars Bach Lassen, 58 C st. tv.  ønskes velkommen i Andelsboligforeningen

                      Pæren skiftes på køkkentrappen i 58 C

Trapper SKAL være ryddet for diverse ting også køkkentrapper. Brandmyndighederne kræver det.

Restaurant: Tasty Bite holdt åbent nytårs-nat indtil kl. 04.00. Vores administrator skal gøres opmærksom på det.

Brilleforretningen: Administrator afventer svar fra ejeren af brilleforretningen omkring nedlæggelse af ventilationsudstyr. Vi vil godt investere i opsætning af varmeapparater.

 

Ad 5                      Meddelelser:

                      Der har været indbrud i 58 B st.tv. juleaften

                      EL-installation i 58 4.tv. ser ikke umiddelbart ud til at være OK. Det skal tjekkes.

 

Ad 6                      Projekter:

                      Tagrenovering: Ombygning kan muligvis starte i uge 14. Mere om dette  senere.

                      På baghusets tag isættes 4 større vinduer i stedet for de nuværende 8 små.

Tagskiffer repareres  (som selvstændigt projekt)

Tagterrasse bliver muligvis sendt i licitation som et selvstændigt projekt afhængigt af tilbudspris.

Faldstammeprojekt:

Igangsættes i sommerperioden i 58 th. samt 58 A tv. Disse 2 opgange bliver pilot-projekt. Hvis den enkelte andelshaver i samme forbindelse ønsker at forny / forbedre sit badeværelse, vil der være mulighed for låntagning til dette igennem vores Andelsboligforening. Beløbsrammen for låntagning er p.t. ikke fastlagt.

Brev om dette udsendes forinden til hver enkelt andelshaver samt lejerne.

Vi afholder møde med administrator når økonomi og principper er klar.

 

Ad 7                      Billigere telefoni

Vi har modtaget tilbud omkring billigere telefoni. Det vil betyde en engangsinvestering på 75000 kr (betales af andelsforeningen). Den enkelte andelshaver/lejer skal så betale 50 kr. pr. måned. Samtalepris vil derefter blive på 15 øre pr. minut i dagtimer og 9 øre pr. minut om aftenen. Janus udsender tilbud til alle for at høre om det har interesse.

 

Ad 8                      Brilleforretning / vinduesparti

Facadepartiet ovenover brilleforretningen skal ændres. Det skal fremover ligne de 2 andre partier over henholdsvis dyrehandler samt restaurant. Janus ringer til firma angående tilbud.

 

Ad 9                      Diverse regninger betalt

 

Næste bestyrelsesmøde 4. februar  - Generalforsamling afholdes Tirsdag d. 8. april -03

 

Jan Hølmkjær sørger for kaffe / referat

 

For referatet / Leon Jensen