Andelsforeningen Nørrebrogade 58, 58 A-C                                                               10. marts 2005

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 28. februar 2005. 19.30

Til stede:

Annemette Færch, Pernille Brandt, Jan Hølmkjær, Maj-Britt Metzon og Chralotte Bunch

 

Dagsorden:

1.       Godkendelse af dagsorden.

2.       Orientering fra gårdlavet.

3.       Godkendelse af referat.

4.       Opfølgning af opgaver.

5.       Meddelelser

6.       Faldstammeprojektet

7.       Brandsikring

8.       referat fra kursus v. Mai Britt

9.       Forberedelse af generalforsamling d. 14/4

10.    Andelskroneberegning

11.    Vurderingsregler

12.    Regler for brug af tagterrasse/beboerkælder revideres?

13.    Arbejdsdag i foråret?

14.    Duesikring.

15.    Cykelskur.

16.    Betaling af regninger

17.    Evt.

 

Ad 1) Godkendelse af dagsorden: Godkendt.

 

Ad 2) Orientering fra Gårdlauget: Flere af foreningens medlemmer træder ud af gårdlauget ved næste generalforsamling. Evt. interesserede bedes kontakte bestyrelsen, mhp. opstilling til valg til gårdlauget.

 

Ad 3) Godkendelse af referat af mødet den 18.1.05. Ref. godkendt.

 

Ad 4) Kloakservice: Arbejdet med reparation af kloak er afsluttet.

 

Ad 5) Meddelelser:

·       Maj-Britt har været på kursus om de nye regler om optagelse af lån i andelsboliger.

·       Stofforretningen har sagt lejemål op. Der er forhandlinger om udlejning til lignende formål.

·       Vandskade i lejlighed 58A 4. tv. Janus har kontaktet arkitekt Niels Herskin, Byens Tegnestue.

 

Ad 6) Faldstammeprojekt:

Der har været gennemgang af 58B og 58C med henblik på udskiftning af faldstammer på badeværelser den 8.2.05.

Der udarbejdes en arbejdsplan.

Der afholdes informationsmøde for berørte parter inden arbejdet går i gang, hvilket tidligst bliver 1.4.05.

Arbejdet bliver på samme vilkår som gjaldt ved udskiftningen af faldstammer i forhuset (midt for).

Arbejdet starter i C herefter B afhængig af foreningens økonomi. Muligvis venter B til næste år (2006).

 

Ad 7) Brandsikring.

Bestyrelsen er i gang med at afsøge markedet vedr. brandalarmer. Der er indhentet gode råd fra brandmyndighederne. Der vil blive købt alarmer til alle for- og bagtrapper. (CB)

 

Da vi nu vælger at forbedre brandsikkerheden i ejendommen, henstilles alle der har effekter stående løs på lofterne og på trapper - både for og bagtrapper - til at fjerne disse omgående. Af en eller anden grund er denne problemstilling særlig aktuel i forhuset, hvor der på afsatserne på loftsetagen og afsatsen  nedenfor er fyldt med gammelt skrammel, affald og byggematerialer - FLYT DET - FOR POKKER - det har stået der i alt for lang tid. Ved gennemgang af ejendommen kritiserede brandmyndighederne dette forhold kraftigt. Oprydning vil blive foretaget for ejernes regning, hvis man ikke selv har sørget for det inden for en måned fra nu. Der kommer  meddelelse ud til alle. (PB)

 

Endvidere er det ulovligt at parkere barnevogne i opgangene, ligeledes pga. brandfare (Branden på Nørrebrogade, over for os for nylig, var anstiftet i en barnevogn og kostede en kvinde livet).

 

8)   Referat af kursus om pant og udlæg/lån i andelslejligheder:

Bestyrelsen skal stå for garantierklæring. (Bestyrelsen sikrer at det er de rette personer, der optager lånene) Advokat Bjarne Johnsen kan bemyndiges til at varetage denne funktion.

Alle udgifter i forbindelse med låntagning afholdes af låntager, herunder evt. vurdering af lejlighed og tinglysning. Andelskronen kan også anvendes som udgangspunkt for lånets størrelse.

Gebyr til Bjarne Johnsen er endnu ikke aftalt. Ved seneste generalforsamling blev det vedtaget at andelskronen er 1900 kr.

 

9)   Generalforsamling den 14.4.05, kl. 19.00 i beboerkælderen:

Bestyrelsens beretning: Alle kommer med input til AM vedr. deres eget område senest den 26.3.05

Forslag til dagsorden til generalforsamling skal sendes ind til Bjarne Johnsen senest 8 dage inden mødet.

Følgende emner vil blive sat på dagsordenen:

Arbejdsdage

Regler for brug af tagterrassen: Det foreslås at de eksisterende regler fortsætter uændret.

Valg af bestyrelse

Regler for optagelse af lån i andelslejligheder

 

Ad 10/11) Andelskrone/vurdering af lejligheder:

PB fra bestyrelsen med flere andelshavere vil stille forslag om ændring af vurderingsmetoden, med henblik på at hæve værdien af andelskronen væsentligt.

Forslag kommer på som beslutningspunkt på generalforsamlingen, materiale som sagen deles ud til alle andelshavere.

 

Ad 12) Regler for brug af tagterrassen: Som nævnt under punkt 9 har bestyrelsen ikke ændringsforslag til brug af tagterrassen.

 

Ad 13) Arbejdsdag i foråret: Det vil blive foreslået på generalforsamlingen af der afholdes en arbejdsdag i foråret.

Man kan forestille sig følgende arbejdsopgaver:

Oliering af møbler og træværk på terrassen.

Rengøring af opgange

Rengøring af de to porte og portrum.

Oprydning på fællesarealet ved udgang til terrassen

Maling af væg i beboerkælder.

 

Ad 14): CB er i gang med at undersøge markedet for duesikring af taget på forhuset. Stort problem med dueafføring og heraf følgende risiko for salmonellaforgiftning.

 

Ad 15) Der er atter stillet forslag om opstilling af cykelskur, denne gang ved 58. Der har tidligere været forsag om opstilling af cykelskru ved 58B. Begge forslag stilles foreløbig i bero pga. foreningens stramme økonomi. Men forslagsstillere er meget velkomne til at komme med forslag til hvordan man kunne tænke sig at skurene skulle se ud, så vi kan gå i gang med projektet, når vi har fået samlet lidt penge sammen igen.

 

Ad 16) Betaling af regninger mv.: Intet.

 

Ad 17) Evt. Der er stillet forslag om omprioritering af foreningens lån. Jan Hølmkjær undersøger sagen nærmere.

 

Næste møde afholdes den 30.03.05 kl. 19.30 – Hos Charlotte.

 

Referent Pernille.